Når man vælger race er det en god idé, at sætte sig ind i hvilke racerelaterede sygdomme, der er knyttet til de forskellige racer. Ingen race kan sige sig helt fri for, at have noget den er “kendt” for. Det vigtige er så, at man som køber ved hvad man skal være opmærksom og forberedt på og hvilke krav der er relevante at stille til sin opdrætter.

Grand Danois er ikke en race med generelle hofte- albue- eller skulder-problemer (HD/AD/OCD), men da det er en stor og tung hund, kan det være gavnligt at kende til status hos forældre og anden familie. Det er også rart at kende status på sin egen hund, selvom man ikke ønsker at den skal indgå i avl. Vil man være aktiv med hunden, f.eks. ved agility eller cykling, er det fornuftigt at vide om den kan holde til det i længden. Bliver hunden fotograferet når den er i alderen 18 til 24 måneder, har man en chance for at tage hensyn til en evt. løs hofte, Skulle avl have være med i overvejelserne, kan dette undlades, for man benytter selvfølgelig ikke hunde i avl før de er 2 år gamle og tjekket.
Det må understreges, at fodring, motion og trappegang er noget der skal tages hensyn til i hundens opvækst. Det ses desværre, at hunde med et sundt bagland, ender op med vækstrelaterede problemer, grundet uopmærksomhed ift. fodring og motion den første tid af hundens liv.

Mavedrejning kan være et problem hos GD. Det er noget man skal kende til og have modtaget information om, når man henter sin hvalp. Vi ser det hyppigst hos hanhunde, mange gange hos de forholdsvis unge. Det ses i forbindelse med stressede situationer, situationer hvor der ikke er helt nok fokus på fodring/motion og ind i mellem kommer det uforudset. Der er ikke fastlagt en arvegang, men det kan ikke udelukkes at der kan være en sammenhæng i visse tilfælde.
Det er vigtigt altid at holde hunden i ro før og efter fodring. Hunden skal fodres i fred og ro, gerne for sig selv så den ikke skal “spise om kap” med naboen. Hunden skal fodres morgen og aften, så portionerne ikke er for store (her er tale om fodring med tørfoder, ved brug af råt foder kan det være en lidt anden snak).
Man har i mange år opfordret til at fodre racen i stativ, så hunden ikke skal have hovedet ned i gulvniveau. Det er der nu forsket yderligere i og konklusionen er den, at man ved at fodre i stativ øger tempoet foderet spises i. På den måde kommer der luft med ned og risikoen for mavedrejning øges. Derfor anbefales det nu, at foderet kommer ned på gulvet at stå. Har du en madglad hund der spiser for hurtigt, kan foderet med fordel spredes ud over køkkengulvet eller græsplænen.

Wobbler er en sygdom der ses hos forholdsvis få racer. Desværre er GD er en af dem, men det hører trods alt til sjældenhederne, at sygdommen dukker op. Man er ikke tilbøjelig til at behandle lidelsen, da der er ringe erfaring med positivt resultat. Læs mere om sygdommen her.

Det mest kendte og generelle problem hos racen, er forstørret hjerte og venefor-snævring. Der har gennem mange år været bevidsthed om, at visse linier i racen bar på disse kedelige sygdomme. Alligevel er det meget sjældent at hundene bliver testet, da det stadig er en bekostelig affære. Det man som hvalpekøber kan gøre, er at forsøge at se lidt på alderen på hundene i stambogen. Er der flere hunde der ikke har nået en rimelig alder (gennemsnitlig levealder for racen er 8 år), bør man måske være opmærksom og spørge ind til dette. Er man ude at se på hvalp, vil det være et oplagt spørgsmål, hvor gamle hvalpens bedsteforældre er, eller er blevet hvis ikke de lever.

Så er der den mentale sundhed, som også er temmelig vigtigt. En GD er en følsom hund i en stor krop. Og nej, det er ikke en race for alle. Men det er ikke end hund der skal gå i stykker fordi man kigger på den, det er en familiehund der skal kunne fungere som sådan. Specialklubben for racen har udarbejdet en ønskeprofil, så de hundeejere der er interesserede kan få mentalbeskrevet deres voksne hund fra år 2010. 
En ønskeprofil er en beskrivelse af, hvordan man ønsker hunden skal reagere i forskellige situationer. Ønskeprofilen er forskellig fra race til race, og der er intet ønske om, at alle racer fremavles til at reagere som Labrador. En mentalbeskrivelse kan være et redskab til at vurdere, om den enkelte hund egner sig til at indgå i avl, og til at sætte fokus på, om en hund kræver opmærksomhed på et område, der kan gøre at både hund og ejer får en lettere og mere harmonisk hverdag. Læs mere om beskrivelsens forløb her.

I sin søgen på den rette hvalp, er det værd at tage hensyn til farven. Temperamentet kan godt veksle fra den sort/harlekin variant til den gule/tigrede. Helt generelt siger man, at den gule/tigrede variant, er mere afdæmpet end den sort/harlekin. Men variationerne er mange, vurder istedet hundene i det enkelte opdræt.

En GD er ikke en brugshund der lever og ånder for at behage sin fører. Det er en selskabshund. Men det betyder ikke, at den ikke er trænbar, det går bare ikke helt så hurtigt som hos brugshunderacerne og den skal trænes i kortere intervaller. Den er senere udviklet, både fysisk og mentalt, så tålmodighed er af stor betydning for et godt samarbejde. Jeg plejer at sige, at du skal tale pænt til din GD, så skal den nok gøre som du ønsker… før eller siden.

Tilbage